Regeringer har pligt til at efterforske alvorlig kriminalitet og beskytte ofrene. Men kriminalitet begået af nogle få må ikke blive begrundelse for at reducere alle andres privatliv og sikkerhed.  

EU’s “protectEU” strategi bør tjene som en advarsel mod at give myndigheder adgang til krypteret privat kommunikation. Dens planer om at undersøge teknologiske løsninger, der giver politiet adgang til krypterede data.  

At svække eller omgå kryptering rammer ikke kun kriminelle. Enhver sårbarhed der skabes til myndigheder, kan også svække den beskyttelse, som almindelige borgere, virksomheder og offentlige institutioner stoler på. At bekæmpe kriminalitet bør betyde at efterforske mistænkte, ikke bygge overvågningsmuligheder ind i kommunikationen for hele befolkningen.  

Det er også et enormt spørgsmål om national sikkerhed. Hvis vi tillader vores regeringer uhæmmet adgang til vores data, vil fremmede magter som Rusland bruge det til at skaffe sig information. Et eksempel på det er “Salt Typhoon” angrebet i USA. Det viste, hvordan lovlige aflytningssystemer selv kan blive mål for fremmede nationer.  

Ungdommens Nordiske Råd mener derfor: 

• Afvise generel eller tilfældig overvågning af private kommunikationer  

• Afvise krav, der svækker eller omgår ende til ende kryptering  

• Kræve, at påtrængende adgang til private kommunikationer er målrettet og uafhængigt godkendt  

• Opretholde princippet om, at forbrydelser begået af nogle få ikke retfærdiggør, at alle behandles som potentielle mistænkte